Mads's Blog

Mine blogentries for 2014 og 2015 - jeg regner med fremover at skrive ca. et indlæg om måneden, men kig også ind en gang imellem for at se, hvad jeg er stødt på i min gennemtrawling af nettet. Det handler mest om communities og civilsamfundets udfordringer.

Så Ka' Vi Lære Det (håber jeg)

Det er hårdt at skulle se i øjnene, når ens gode intentioner fører til den hede hule.

Metallica Snake
"Don't Tread on Me!"

Siden valget har der været et ramaskrig og det giver genklang i alle medier - der synes jeg lige, at jeg vil give mit besyv med.

Alle der kender mig ved at jeg er rød; det er måske værd at nævne, inden jeg fyrer den af. Jeg hører til dem der synes, at alle andre i rød blok end Socialdemokraterne går mere op i at have gode holdninger end at kunne vise gode resultater. Man rider den “Høje Hest”. Socialdemokraterne har notorisk også siddet på den høje hest under Nyrup. At være uenig med Socialdemokraternes udlændingepolitik var at være en racist. Slet og ret. Man tæskede derfor folk med sin gode smag; fx de folk der boede der, hvor hvor indvandringsproblemerne var meget håndgribelige. Det blev DFs fødsel.

Fælles for hele blå blok er, at de alle har mere eller mindre ondt i røven (du behøver ikke være enig med mig). Folk med ondt i røven er trættende at høre på, og derfor misser man som venstresnoet let, hvis der rent faktisk er noget om snakken.DF er en protest imod, at nogen har fine holdninger på bekostning af andre dele af Danmark. Man føler sig som en nyttig idiot, der betaler prisen for andres gratis idealer.

“Vi må spare!” - væk med hospitalerne i Udkantsdanmark, folk med helbredsproblemer skal sælge deres nu usælgelige huse og flytte fra deres liv til en gældsdomineret tilværelse.

“Åbne Grænser!” - røvere i varevogne etablerer “Eksporteventyr” fra Danmark (fx min gamle mors klinik).

“Solidaritet med flygtninge og indvandrere” - folk kan ikke gå ned af gågaden i Helsingør uden at betale til “Familia”.

Så længe venstrefløjen mener, at det er menneskefjendsk at have de holdninger der helt naturligt kommer af at leve med de problemer, frem for at acceptere, at det er helt centrale problemer og arbejde kompromisløst på at finde løsninger, så vokser DF og udbuddet af “lette løsninger”. Og man føler ikke, at man bliver set som andet end en nyttig idiot af, at andre partier imiterer DFs udlændingepolitik.
Tror man de er dumme?

Ja - det gør man vel.

DF er en proteststemme, det er jo derfor de ikke bliver stillet til ansvar. Hvad betyder det at være en proteststemme? At DF er en reaktion på andre. Så hvis du har jamret over DF efter valget og fortvivlet spurgt “hvordan kan nogen dog stemme på disse menneskefjendske typer”, så husk lige:

DF - det er dig.

Frygt og Samfund i en Terrortid

Det er en farlig, gammel kombination, som vi alle før eller siden har ansvar for at tænke lidt over, når vi er voksne nok til at sætte et kryds. Ellers er vi for lette at manipulere.

Yoda
"Fear is the path to
the dark side"

Terrorens største styrke er, at den forener samfundets fjende og samfundets beslutningstagere. De har en fælles interesse i frygt. Frygt skaber retning, den forener folk og fjerner de nuancer, der gør det besværligt at tage beslutninger.

De indviklede nuancer vi ikke gider høre om, når vi vil have et problem løst, fordi det trætter os at mere høre om det. Når vi har hørt om farlige muslimer længe nok, vil vi have en løsning. Når TV-Avisen ligner en genudsendelse skaber det politisk pres.

Frygt er en kilde til indflydelse. Det udfordrer samfundet, fordi dem der egentlig skulle tage gennemtænkte beslutninger er blevet kortsluttet. Deres styrke hviler på samfundets udfordring. Forsvinder den udfordring på et uhensigtsmæssigt tidspunkt, går beslutningstageren i glemmebogen. Beslutningstageren slår ikke til når hun kan, men når det ikke er inopportunt. Når hun skal virke beslutsom, puster hun lidt til frygten og så er hun i spillet igen. Det er ikke så heldigt. Det frister svage sjæle over evne og sorterer de ansvarlige fra.

Måske prædiker jeg for koret, men det er vigtigt at sige højt og tydeligt; terroristerne og dem der skal håndtere terroren har en fælles interesse. Samtidig udfordrer terroren samfundet dobbelt, fordi politikerne ikke har en jordisk chance for at tage fat om nældens rod.
- Hvad skal vi gøre?

Vi skal tale sammen. Vi skal berolige hinanden og vi skal være standhaftige. Vi skal skabe en klar holdning til, at vi vil være modige. Det kan politikere i sagens natur ikke være for os; det er lidt for flot at bede befolkningen om at tage medborgere og venners dødsfald med en “stiff upper lip”, så den må vi som befolkning klare selv.

Vi skal "konfirmere" vores principper. Vi skal forstå dem og beslutte os for, at de stadig er vores principper. Det betyder, at vi skal tale om nogle lidt tunge ting og gøre dem egnet til middagsbordet.

Det vil jeg bære ved til.

Dvale og Inspiration

Blogging er ofte små skriv, hvor man forsøgsvis opløfter en enkelt oplevelse eller tanke til en generel erfaring. Men der er regler. Hvis der ikke er saftig input, så bliver output noget tørt.

Kontinuertligt arbejde
Arbejdslivet

Jeg skriver ikke meget på bloggen, for jeg har ikke mange oplevelser for tiden, der har meget at gøre med hvad bloggen omhandler. Jeg arbejder som HK'er og pukler dagen igennem på at file papirbunker ned og hjælpe mine kolleger med ikke at få en prop over dagens indkomne opgaver.

Det er ikke at der ikke er noget at lære, der er masser. Der er det faglige, der er det professionelt sociale, bare det at holde til at være pengene værd dag ud og dag ind. Der er de lidt større overvejelser omkring hvad der skal til for at hive en anstændig løn ind som HK'er, holdt op imod fx en håndværker. En håndværker er det værd han laver, hvor en HK'ers værdi er bestemt af en forretningsmodel; værdien bliver nærmest vendt på hovedet. En HK'er er det værd som det koster ikke at have hende ansat.

Men i sidste ende oplever jeg ikke noget der er relevant for mit livsprojekt, hvad det så end er. Jeg får masser af input i form af podcasts og bøger, men efter en arbejdsdag har jeg næsten aldrig overskuddet til at arbejde på et projekt. Jeg ved ikke hvordan jeg skal få det? Måske finder jeg det en dag.

Og det lærer mig måske lidt mere end beskrivelsen af dette indlæg - at blogs ikke som sådan er afhængige af de input man får i ugens løb, men i stedet den erfaring eller undren man får af ugens producerede tankeoutput.

Derfor skriver jeg ikke så meget for tiden. Min blog er i dvale, fordi jeg er i dvale.

MOOCs

Nettets største potentiale kombineret med dets største vanskeligheder - hvad enten det er en uopnåelig drøm eller fremtiden i fåreklæder, så er det værd at holde øje med. Der er flere fordele ved online undervisning end bare sparede eller bedre udnyttede undervisningstimer.

#MOOCs
MOOCs er nye og håbefulde,
men ikke særligt polerede

Jeg kan ikke lade være med at interessere mig lidt for MOOCs, Massive Open Online Courses. Som jeg ser det, er online undervisning en ret stor del af fremtiden inden for undervisning på alle niveauer. Det fantastiske ved undervisning via nettet er, at man kan tage det i sit eget tempo - det betyder ikke nødvendigvis langsomt. Der kan lettere gøres plads til dem der føler sig klar til at lære en masse på kort tid.

Der har været meget virak omkring MOOCs, der er blevet holdt op som verdenssamfundets fremtid og skudt ned som en dille. Men online undervisning er uden tvivl kommet for at blive. Det er set at undervisere ikke bryder sig meget om det, hvilket er forståeligt da de jo også kan lide at have et arbejde, men der er fordele der er værd at se på. Hvis man som studerende eller elev kan tage forelæsninger i sit eget tempo, men til gengæld få mere spørgetid med undervisere, så er det et plus (og forventeligt et evigt politisk slagsmål at holde i live). Men nu har nogen fundet på endnu en måde til at få fordele ud af MOOCs.

MIT bruger MOOCs til at opdage de små genier med. Dem der har størst potentiale. Nu er jeg ikke selv den helt store tilhænger af eliteforskning, men omvendt kan jeg godt lide tanken om, at vi som samfund kan give dem der har særlige evner og talenter muligheden for at udfolde dem. At lave noget de elsker med folk der kan værdsætte det og bruge dem til noget. Det kan MOOCs måske hjælpe os med.

Jeg ser potentiale for stor frihed i online undevisning, det vil gøre det mere tilgængeligt at studere det ene år og arbejde det næste - noget jeg personligt tror vil være rigtig sundt for den studerende.

Men det lidt uhåndgribelige, sociale aspekt - det der lige så stille forsvinder, når vi går fra samtaler under fire øjne til telefonsamtaler, eller fra telefonsamtale til mail - det er stadig der hvor udfordringen ligger. De fleste føler sig mere forpligtede over for folk de mødes med, end for folk de skriver med. Men det øger også relevansen af ros og berømmelse.

Det er dén udfordring, som jeg synes er fascinerende - at skabe liv og mening for mennesker via nettet.

- How to Find Your Community

Det mest naturlige er da at starte bloggen med at anbefale en god, kort artikel om at skulle starte et community.

At benytte et community til andet end branding og support er stadig en meget ny ting, så jeg lægger ud et rigtigt godt skriv fra "The Community Manager" af Alex Blanton til dem der skal starte eller tænker på det. Der er ikke en dyb indsigt, men mange små, rigtige ting der bliver sagt på få linjer.

Der er ikke noget om selve værdien af et community her, men måske er det et hint at selv Microsoft ser det som en naturlig ting at skulle involvere sig i.

Vi skal jo alle starte et sted - det her er et godt sted at starte.